UMEUS

UMEUS-kollegiet på Amagerfælledvej, ved IT-universitetet, er det første af flere. Byggeriet er opført i 8 etager og består af 336 kollegieboliger med tilhørende fællesfaciliteter.

UMEUS er en moderne version af det gamle kollegium, designet ud fra nutidens studerendes behov og ønsker til et moderne fællesskab.

UMEUS-konceptet byder på specialdesignede og møblerede privatværelser med ekstra store vinduespartier samt eget bad og tekøkken, fælles gangkøkkener plus store fællesområder. Med for eksempel café, vaskeri og stor lys læsesal med plads til samvær og fordybelse. Udvendigt er der grønne fælles opholdsarealer i stueplan og flere tagterrasser.

Rasmus Friis A/S og UMEUS har arbejdet tæt sammen om at fremme indflytningen. Ved gensidig forståelse for hinandens ønsker og behov, er det lykkedes at aflevere byggeriet én måned tidligere end aftalt, men endnu vigtigere er det, at vi i fællesskab har gjort det muligt at fremrykke selve indflytningen med 2 måneder af beboerne.

Alle værelser, fælleskøkkener, café og øvrige fællesfaciliteter samt terrænet rundt om bygningen blev færdiggjort, så beboerne flyttede ind mandag den 1. november 2021, blot tre dage efter afleveringen.

Byggeperiode 2019-2021 Areal 10.000 m2  Beliggenhed København Entreprisesum 200 mio. DKK
Entrepriseform Totalentreprise Bygherre NREP Ingeniør Sweco Arkitekt Henning Larsens Arkitekter

SE PROJEKT

Shopping Basket